Leverandør til ECOmove

Skrevet af ECOmove. Foto: ECOmove

ECOmove samarbejder med de bedste leverandører indenfor flere områder. Se hvilke krav vi stiller til samarbejdet.

Certificering
ECOmove arbejder med reference til iSO/TS 16949, og som følge heraf er det et krav, at leverandører som minimum er certificeret i henhold til seneste udgave af ISO 90011. Alle leverandører er forpligtet til at informere ECOmove om ændringer i ethvert certificeringsforhold - herunder nye, ændrede eller udgåede certifikater.

For ikke certificerede leverandører vil ECOmove i de enkelte tilfælde vurdere udgangskontrollen, kvalitetsprocedure og sporbarhed - det vil sige virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

ECOmove forbeholder sig ret til at gennemføre audit hos leverandører, uanset deres certificering.

Specifikke krav til kvalitet
ECOmove leverandører må kun fremsende produkter, der er 100% i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Har leverandøren grund til at antage, at der er opstået fejl, afvigelser eller andre forhold, der gør, at produktet ikke lever op til aftalegrundlaget, må produktet kun fremsendes med forudgående accept fra ECOmove. Accepterer ECOmove at modtage varen, skal varens emballage være tydeligt mærket med årsagsoplysninger, ligesom ECOmove  dispensationsnummer tydeligt skal fremgå.

Alle kontrolplaner og inspektions- og prøvningsdata, som er udarbejdet hos leverandørerne, skal opbevares i minimum 3 år efter det år, hvor de er udarbejdet.

Leverandøren skal altid sikre sporbarhed i det omfang, det er aftalt med ECOmove.

Specielle forhold til prototyper og modeller
Vi stiller ikke helt tilsvarende krav når der er tale om modeller og prototype opbygning. Kontakt os for nærmere aftale.

Disse områder er bl.a. interessante for ECOmove:

Brændstofceller:

- Batterier


Aluminium:

- Profiler
- Sandwich konstruktioner
- Laserskårede emner
- Stænger
- Rør og bearbejdede plader


Plast emner:

- Lygter og diverse sprøjtestøbte emner


Rotations støbning:

- Body styling


Diverse:

Møtrikker, befæstigelsesartikler , el-motorer, , pakninger, plast emballage til forsendelse, bølgepapemballage, træemballage, værktøjer til samlefabrik.